Anbefalinger

Anbefalinger (i uddrag) efter endt rejse Teater på Træk 2012

”Teater på træk var et besøg fra en tid, der løber parallel med vores egen, ikke en fortid, men netop en parallel tid, der slår med en langsommere rytme end den moderne puls. På den måde repræsenterede Teater på Træk noget af det som kunst kan ved at åbne for en mulig virkelighed, som vi kunne gå ind i og forlade igen med en bevidsthed om, at der findes andre muligheder i vores liv. Jeg ser de samme muligheder i ’Visioner fra vandkanten’ ved gennem kunst at gøre folk bevidste om kvaliteten af det liv, de lever.”

Karsten Rimmer Larsen. Specialkonsulent i Trekantsområdet.

Teater på Træk kom som en udefra kommende aktør og forstyrrede gamle vaner og inspirerede til et nyt samarbejde, og det resulterede ikke blot i en smuk oplevelse for publikum, der den 2.08 2012 kunne gå fra den forestilling til den anden, men også til en synergi effekt mellem kulturinstitutionerne i Viborg. Vi har brug for at blive forstyrret og for at se mulighederne i at samarbejde. En hestetrukken kulturkaravane som Teater på Træk er ideel til at samle folk, fordi den kalder på en fælles længsel efter at sætte tempoet ned og lade kunst, musik, dans og teater få plads i en ofte fortravlet hverdag. Jeg giver mine bedste anbefalinger til Visioner fra Vandkanten, hvor erfaringerne fra Teater på Træk kan blomstre og videreudvikles. Det er tiltrængt at inddrage den videnskabelige vinkel på hvilken effekt besøg en kulturkaravane har på et lokalsamfund, ligesom der er brug for at få beskrevet de gode kulturkræfter, i den del af Danmark, der ikke gerne skulle associeres med en rådden banan.

Mette Hagen Kulturkonsulent i Viborg kommune

Jeg er ikke i tvivl om at en teaterkaravane som Kimbri bærer en arketype med sig som folder sig ud og skaber resonans hvor den slår sig ned. Det skete også i Nørre Snede. Vi fik foræret en mulighed for at føle at vi hører sammen, – med hinanden og med de andre. Og det er især følelsen af at høre sammen med de andre som er givende i et mindre bysamfund som til daglig er tilbøjelig til at konkurrere med de andre. Om tilflytterne, om kunderne, om tilskuddene.
Teater Kimbri’s rejse langs kanten kan måske bidrage til at genhuske os på, at kanten er afgørende for centrum. Uden kant ikke noget defineret centrum. Og uden centrum har kanten ingen referencepunkt. Lige som teatret på gennemrejse øgede følelsen af at være ”fastboende” og stedsbundne, kunne fortællingen om kanten måske bidrage til følelsen af centrum, og dermed retfærdiggøre at begge dele er lige vigtige og lige gyldige!

Jeanette Ishi Lehn, Projektleder og byplanlægger i Ikast-Brande Kommune

De danske småøer repræsenterer en særlig del af Udkantsdanmark. På godt og ondt rummer småøerne et koncentrat af vilkår, muligheder og kvaliteter, som er knyttet til yderområderne, til periferien. Som projektkoordinator og udviklingsmedarbejder ser jeg store perspektiver i, at der skabes kulturmøder, hvor øboere både kan udfolde sig og møde nye impulser. Visioner fra Vandkanten er et sådan kulturmøde. Min erfaring at denne type projekter, hvor der både er fokus på kvalitet og på ‘mødet’ giver grobund for både nye, lokale initiativer og for nye perspektiver på ø-tilværelsen. Min rolle er ofte at samle ideerne op, undersøge dem og hjælpe med at føre nogen af dem ud i livet som projektkonsulent og fundraiser. Jeg giver projekt Visioner fra Vandkanten mine varmeste anbefalinger.

Morten Priesholm, Projektkoordinator Småøernes Aktionsgruppe

Det helt indlysende givende er, at det sted, hvor man er, viser sig at rumme kvaliteter, som man ikke havde troet, der var. At en skov kunne virke så magisk, at se ting ske på en sø kunne rumme så megen skønhed og at et gammelt voldsted virkelig kunne indeholde så mange magiske væsener; det skal der kreative hjerner til for at få frem. Og er der nogen, som har været med til at befordre den oplevelse i vores område, så er det Teatret Kimbri, de gange vi har været blandet op i deres store kommers. Det er jo sådan, at verden ikke behøver at være så indviklet: Vi har en natur, nogle pladser, et forsamlingshus, nogle senge rundt om i husene, som ofte står tomme, en kirke, der mange steder gerne lægger rum til anderledes oplevelser, en bålplads, nogle stemmebånd, som trænger til at blive gennemvarmet og at nattehimmel kan virke helt magisk i sin enkelthed. Det er det enkle liv, levet på en simpel måde, og bedst som de kom, er de rejst igen og vi står beriget tilbage og tænker: Hvad har vi dog været igennem? Hvem gjorde dette ved os? Kommer de igen en anden gang, eller skal vi nu til selv at gøre noget. Jeg tror, vi lærte noget af det, og tager selv fat næste gang. Med håb om god vind fremover!!!!

Erling Greve Kristensen. Tidligere bestyrer af Hald Hovedgård