-Er Guds hus åbent for alle?



En kvinde har søgt tilflugt i kirken.Hun lugter af hedenskab.
Hun hører hjemme udenfor, holder mest af at tale med træerne,
for de siger hende ikke imod.
Alligevel tager hun livtag med kirkens tykke mure.
I kirken hører hun ekkoet af hans stemme - den mand som hun elskede og mistede
-og hun raser mod den gud, som har taget ham fra hende.
Historier fra Bibelen blander sig i hendes vilde tankeflugt, og til sidst bliver der stille...
En fortælling om kærlighed, naturmystik og kristendom.
Kirken og orglet er vældige medspillere og sang,
dans og humor gør det muligt at tale om det uudsigelige.
Pressen skrev:
”Marias Æbler” er en lille bevægende forestilling om den store kærlighed,
om hjemløshed og længsel efter at finde hjem – til Gud, til den anden, til sig selv.
Skuespiller, Gitte Kielberg, fremstiller på en hudløs ærlig og stærk måde
en kvindes søgen efter husrum og hjerterum i kirken. Læs hele anmeldelsen
Hanne Davidsen
sognepræst i Mårslet
"Marias æbler" blev vist i to omgange for konfirmander i Beder sogn.
Det er elever på 7. klassetrin, og det blev en meget positiv oplevelse
både for konfirmanderne og vi præster. Konfirmanderne var meget
optagede af stykket, - de var opmærksomme og lyttende ud over det sædvanlige.
Vi kan varmt anbefale stykket til andre sogne, både som et konfirmandprojekt
evt. med forældre /skole og lærere inviteret, og som et aftenarrangement,
som er åbent for hele sognet. Læs hele anmeldelsen
Emmy Haahr Jensen, sognepræst i Beder og Malling
Brian Ravn Pedersen, sognepræst i Beder
Copyright © 2010 SceneAgenturet.
All Rights Reserved.