Når bladene falder

En personlig og bevægende fortælling om en bedstefars død fortalt af mor og datter

Bedstefar har kun to ting tilbage: en gammel radio, som ikke duer, og en lille dukke, som har fulgt ham hele livet. Resten har han smidt ud, for der hvor hans næste rejse går hen kan han ikke tage noget med. Heldigvis får han besøg. Hans barnebarn får radioen til at spille igen, og dukken begynder at danse helt af sig selv. Det er den bedste dag i lang tid. Det er en god dag at dø. Så det gør han.
Men det er sandelig ikke slut af den grund. Fra det sted som man ikke vender tilbage fra, griber han ind i sin families hektiske og splittede tilværelse og giver dem mod til at leve fuldt ud.
Historien fortælles med få ord, musik, sang, dans og dukker, som med lethed og humor blæser på fysiske love og fordomme om liv og død.

Pressen skrev

  • **** ”Blid, blød, nænsom”. Børneteateravisen. Læs hele anmeldelsen her
  • **** ”Med nænsom hånd ind bag dødens tabu”. Arbejderen. Læs hele anmeldelsen her
  • **** ”Til dig, der nyder ro, og gerne vil sidde tilbagelænet med et saligt smil”. Ungt teaterblod. Læs hele anmeldelsen her
  • **** tankevækkende og rørende”  Kulturkongen. Læs hele anmeldelsen her

Vi har lavet denne forestilling for at blive venner med livets skrøbelighed, for det er også tilværelsens styrke og skønhed, at intet varer ved. Det er ikke bare i forestillingen men også i virkelighedens verden, at vi er mor og datter, og vi skabte den efter at vores henholdsvis far og bedstefar døde.
Forestillingen er meget velegnet for et blandet publikum af børn, forældre og bedsteforældre, og det at se den sammen kan gøre det lettere at tale om livets uundgåelige afslutning.

I forbindelse med forestillingen tilbyder vi:

  • Undervisningsmateriale om generationer, liv og død.
  • Enkle danse der binder bånd mellem store og små.
  • Oplæg til samtale om relevante spørgsmål.
  • Pris: 6.400 kr. eks. Moms
  • Aldersgruppe: 6 år og opefter
  • Varighed: 45 min.
  • Mørklægning: Gerne, men ikke nødvendigt
  • Strøm: 220 eller 380 Volt
  • Instruktør: Folmer Kristensen
  • Spiller og dukkefører: Gitte Kielberg
  • Spiller, musiker og dukkefører: Miriam Ariana
  • Scenograf: Laila Monnet
  • Dukker: Trine Guld og Yvonne Thomsen

Forestillingen er støttet af 15. Juni Fonden, Oticon Fonden, A.P. Møllers og Hustru Chastine Mckinney Møllers Fond, Familien Hede Nielsens Fond og Det Saxildske Familiefond.