- En teaterforestilling i et cirkustelt, skrevet af LENE KAABERBØL, med LEVENDE HESTE i fri dressur.




Se "Bag om forestillingen Pooka -Hesten fra Tir na nog" her
Pressen skrev:
To af de fem medvirkende i Teatret Kimbris forestilling er heste!
De to firbenede skabninger er på scenen som sig selv.
Uden saddel og seletøj. Som repræsentanter for den natur
mennesket i dag ikke får noget ud af at undertvinge,
men i stedet gør klogt i at samarbejde med "lære af, kommunikere
med" ja sågar danse med.
Det hele oplever vi i den usædvanlige forestilling, som Teatret Kimbri
her har produceret. Den foregår i et smukt gammelt cirkustelt og låner
på den led stemning og atmosfære fra cirkus. Ikke det traditionelle cirkus,
hvor dyrene er underlagt traditionel dressur. Snarere en art nycirkus,
fordi forestillingen på en både avanceret, humoristisk skæv og betagende
smuk vis fortæller en historie.
Kirsten Dahl, Århus Stiftstidende, Læs hele anmeldelsen
I cirkusmanegen hersker sprechstallmeisteren over artister og dyr,
som han har gjort til mekaniske væsner, der kun kan udføre hans vilje.
Et af de mægtigste væsener, han har fanget på den måde,
er Pookaen - en vild naturkraft,der kan skifte skikkelse.
Når den er underlagt sprechstallmeisterens magt, optræder den
som en lille ufarlig pony.
Men en aften sker det, at sprechstallmeisteren distraheres,
og Pookaen ser sin chance til at bryde ud af slaveriet.
Den udvælger sig en kvinde blandt publikum, som den mener,
kan hjælpe. Hun bliver revet med ind i manegen og
over i en helt anden verden, hvor farlige kræfter strides,
og hvor Pookaen fremstår med sin fulde kraft
som en stor og frygtindgydende sort hest.
De to er tvunget til at samarbejde for at slippe fri,
men hvordan skal et menneske kunne forstå et umælende dyr,
når det er fremmed overfor sin egen dyriske natur?
Under menupunktet Turnéliste kan du se hvor og hvornår Pooka opføres.
Læs Lene Lene Kaaberbøls novelle "Sprechtalmeisterens Fortælling",
der er skrevet specielt til forestillingen,
og som kun kan læses på Teatret Kimbris hjemmeside.
Pris og info:
Aldersgruppe: 8 år og opefter
Pris: 20.000 kr. (inkl. moms)
Refusion: Godkendt
Dramatiker: Lene Kaaberbøl
Instruktør: Caroline Bering
Skuespiller: Gitte Kielberg, Marie Louise Maegaard
Heste: Pushkin (Sort frieser vallak) & Liva (Pony)
Komponist/Musiker: Morten Musicus
Scenegrafi: Steen Molls Rasmusen, Francois Monnet og Maude Soupa
Teknik: Steen Molls Rasmusen
Hestedressør: Tabita Cramers & Gitte Kielberg
Kostumier: Anne-Catrine Breiner.
Fotograf: Mette Thorsen.
Forestillingen er støttet af:
Puljen til kultur i hele landet (kulturministeriet)
Århus kommunes Kulturudviklingspulje
BG/Bikuben Fonden
Kulturhus Århus
Drostfonden
Familien Hede Nielsen Fonden
Stutteriet Karmark
Tilbage til forestillinger
Copyright © 2010 SceneAgenturet.
All Rights Reserved.