-En tusmørkefabel

ravn1
ravn2
ravn3

Se flere billeder fra forestillingen

"Ravnen flyver om aftenen om dagen han ikke må.
Den skal have den onde lykke,den gode,
kan den ikke få. Men ravnen flyver om aftenen"

Forestillingen Ravnen er inspireret af en dansk middelaldervise af samme navn.
Den fortæller historien om et søskendepar – en dreng og en pige – og deres onde stedmor.
Stedmoren forvandler drengen til en ravn, der kun kan blive menneske igen,
hvis han drikker blod af et nyfødt drengebarn.
Pigen spærrer hun inde i et tårn, hvor hun sidder og klager sin nød.

Ingen hører hende – ingen undtagen ravnen. Uden at genkende ham som sin bror,
indgår pigen en grum pagt med den sorte ravn. En visuel, voldsom og varm fortælling
om lys og mørke og hvordan en alt ødelæggende kraft kan forvandle sig til en forløsende hjælper.

Forestillingen spilles af en enkelt skuespiller, der med stemme og krop,
dans og tekst og med brug af objekter skaber alle karaktererne

Lys og skygge er medspillere. Intet lys uden skygge. De er hinandens modsætning og betingelse.

Musikken er nykomponeret, inspireret af middelaldervisens toner og kraft,
både stærk og følsom, blid og rå.

Pris og info:
Aldersgruppe: 8 – 12 år
Pris incl. moms: 7.500 kr. ved max 100 børn
Refusion: Godkendt 
Varighed: 45 min.
Opstillingstid: 180 min.
Spilleareal: Br: 7 m, dy: 8 m, hø: 3 m
Instruktør: Instruktør: Caroline Bering
Medvirkende: Gitte Kielberg
Komponist: Morten Pedersen
Manuskrift: Caroline Bering
Kostumer: Laila Monnet
Lysdesign: Caroline Bering
Scenografi: Frands Christiansen og Gitte Kielberg

Forestilligen er støttet af Århus Kommunes Kulturudviklingspulje

Tilbage til forestillinger